Hos The Westersø Vintage ApS går vi meget op i genbrug og at passe på hinanden og jordens ressourser.
FN's 17 verdensmål
Ved at sælge vintage tøj, sko og materielle varer, forsøger vi at minimere hverdagsforbruget. Vi håber, at noget, der har haft høj værdi for en anden, i stedet for bortskaffelse kan skabe merværdi for dig som køber. De varer, der er mest slidte og ødelagte, genbruger vi på anden måde enten ved at upcycle i form af ny maling, slibning eller reparation. Eller ved at bruge det vi kan og skabe helt nye nye produkter til jer. Flere af vores varer kan for eksempel findes under eget mærke By Westersø. Her sikrer vi ofte materialer gennem preowned items, der kan være med til at skabe nye smukke designs til hjemmet. Også blandt vores "nye" varer i eget mærke går vi op i, at der er mindst muligt spild. Dette betyder korrekt affaldshåndtering, optimal udnyttelse af alle indkøbte materialer, hvorfor vi kan have leveringstid på flere af produkterne, samt nytænkning af eventuelle rester fra indkøbte materialer til specielt designede varer. Du er altid velkommen til at tage kontakt til os, hvis du ønsker vi skal hjælpe dig med dit eget projekt, har ting du tænker, vi kan bruge, eller har du blot har en forespørgsel på et specielt design, der inkluderer dine egne materialer. Vi er åbne for det meste, men med vægt på at passe så godt som muligt på de varer, der allerede er produceret, og forlænge deres holdbarhed mange år endnu.
Udover at have fokus på FN's verdensmål 12 har også lige rettigheder (mål 5 ligestilling mellem kønnene, mål 8 anstændige jobs og økonomisk vækst samt mål 10 mindre ulighed) stor betydning for, hvordan vi ønsker at drive The Westersø Vintage ApS fremadrettet.
Bæredygtighed
Hvad gør vi som virksomhed for, at være mere bæredygtig og tage ansvar. Vi forsøger altid at pakke jeres ordre i genbrugsmaterialer. Så når vi har modtaget pakker, genbruger vi pakken til emballage og fremsendelse af jeres lækre ordre. Derudover har vi gemt diverse pakkematerialer og poser, for at kunne genbruge disse til forsendelser.
Goodwill
I vores privatliv har vi hjertesygdom tæt ind på livet, hvorfor vi har valgt at donere penge til forskning i hjertesygdomme via Hjerteforeningens børneklub. En separat underafdeling af Hjerteforeningen, der henvender sig til familier, pårørende og hjertesyge børn.Frivillighed
Derudover er Natacha frivillig i Familier med hjertesyge børn og unge, hvor der samles penge ind til oplevelser for familierne. Dette har fungeret ved at have stand i Børneloppen Valby siden 2016 (Natacha har været en del af projektet siden 2018) og har gennem tiden givet familier med alvorlig sygdom både netværk og masser af oplevelser. De senere år har projektet udvidet med stand i både Vanløse og Vallensbæk og antallet af frivillige er steget fra 2 til ca 7.
Pr. december 2021 er Natacha indgået som kasserer for foreningen Skæv boligs venner.
Pr. januar 2022 er Natacha indgået som kasserer for foreningen Trivsel.