Vi har i mange år selv haft fokus på genbrug og bæredygtighed. Prøvet at sætte gamle ting sammen på nye måder og på den måde skabe unikke produkter. Venner og familie har tit og ofte rost os for vores idéer og påfund og undrende spurgt, hvordan vi lige har haft blik for de DIY produkter, vi har kastet os over.
Derfor har vi gået og tumlet med tanken om at udbrede vores skæve indfald og give andre et indblik i vores finurlige tankespind. Det er så blevet til denne webshop, hvor du udover vores egne, specielle kreationer også vil finde en masse andre varer indenfor vintage tøj, interiør og møbler.
Vores egne kreationer sælger vi under branded By Westersø, hvor du tydeligt vil kunne se hvem af os, der står bag det enkelte produkt. Her er det for nogle af produkternes vedkommende muligt at få dem custom made. Det kræver bare, at du kontakter os.
Anderledes er det med vores vintage tøj, interiør og møbler. Der er normalt kun den ene vare, der ligger på siden. Derudover er det heller ikke sikkert, at vi overhovedet får en vare igen, når først den har forladt vores univers og er kommet til et nyt hjem.
Idéerne myldrer i vores kringlede hjerner, vi finder hele tiden på nyt, får mange input, når vi besøger loppemarkeder og genbrugsforretninger i vores søgen efter nye varer, og vi er i det hele taget altid i gang med at videreudvikle og nytænke tidligere idéer.
Har du specifikke ønsker til ting eller upcycling af egne genstande, er du velkommen til at kontakte os. Vi kan også sparre med dig omkring indretning, farver og materialer. Ligeledes er du velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller kommentarer. Det gør du ved at benytte vores kontaktformular.
Velkommen til vores univers.
Natacha og Kirsten